EKSKLUSIVT JULEMARKED 2021
20.-21. november 10-16
Julemarkedet er en årlig tilbagevendende begivenhed. Vi sætter kvalitet, kunst og håndværk i fokus.
Gratis adgang og fri parkering - og en helt unik stemning!
Gratis adgang og fri parkering - og en helt unik stemning!
Deltagere ved julemarked 2020:
Mia Markquard, vævetøj
Else Lund, pileflet
Dorthe Gøbel, møbler og sæber
Lisbeth Barling, strik til baby
Susan Nygaard, silketryk
Hans Dahlin, trædesign
Pernille Skovbo, rav og sølv
Erene Vestergaard, Osteriet Hinge
Bodil Olsen, julegrønt
Birgitte Kastrup, læderdesign
Marloes, Gotlænderskind
Finn Hansen, Bondgårdsbod
Anne Sofie Klougart, unikapynt
Karen Johanne Klougart, Café
Præsentation af årets udstillere ved Eksklusivt Julemarked:

Mia Marquard er væverske….blandt andet. Hendes faste bod på Eksklusivt Julemarked afspejler en kreativ sjæl, der bestandigt afsøger nye veje. Altid arbejder Mia med høje krav til materialer og farveharmonier og ikke mindst til sig selv som kunsthåndværker. Varesortimentet spænder fra orkissmykker til tasker, fra hverdagstextiler til sjaler. Som noget nyt i år tager Mia også sine små tableauer med: En lille ramme med en pudsig handling, en kommentar eller et samspil uden ord. Alt, hvad Mia producerer, er smukt og så lækkert, at man bare må have det i hænderne. Udse dig julegaven til din kvalitetsbevidste ven i Mia Marquards bod på Eksklusivt Julemarked.

Bodil Olsen er fast inventar på Eksklusivt Julemarked. Også i år vil hun fylde den gamle stald med en duft af gran, tulipaner, hyacinter, amarylis og juleroser. Bodil sætter en stemning fra det øjeblik publikum kommer indenfor døren. Bodil Olsen er dekoratør i ordets bedste betydning. Gamle skåle, potter og pander pyntes med spændende fund fra krat og hegn. Genbrug og nytænkning - dekorationer både til indgangsdøren, gravstedet og spisebordet. Bodil er alternativ og naturlig i en vidunderlig balance og hun er ikke karrig med gode ideer til dine egne juledekorationer. Bodil Olsen laver din dekoration mens du handler og hygger dig ved de andre boder. Det er da en fantastisk arbejdsfordeling. Fik vi nævnt at Eksklusivt Julemarked er den 23.24. november kl. 10-16?

Else Lund har været med på Eksklusivt Julemarked i årevis og hun bidrager med både godt humør og pileflet i en liga helt for sig. Else fletter pil både med tradition og fornyelse. Der er ikke det, Else ikke har prøvet at flette ind i kurve og dekorationer. Else Lund udtrykker sig også gennem mere skulpturelle værker, blandt andet på Maskefestivallen i Næstved, hvor det er lanterner Else brænder for. På Eksklusivt Julemarked den 23.-24. november kan du møde Else Lund og høre om hendes spændende tilgang til det ældgamle kunsthåndværk og se hvad hendes stærke hænder har frembragt.
Dorthe Gøbel og Lisbeth Barling er nye deltagere på Eksklusivt Julemarked. De deler en bod som de deler så meget andet her i tilværelsen. Fælles for de to kolleger er blandt andet, at de er meget skabende og kreative.
Dorthe kan ikke gå forbi en bunke skrammel uden at tænke: ”Det må da kunne bruges til noget!” Hun nyder processen med at snedkerere bakker til dekoration og hygge eller til praktisk anvendelse. Også skamler, kasser, borde og småmøbler er en del af udvalget. Dorthe støber endvidere sæber efter gamle opskrifter med god, fed kokos- og olivenolie krydret med urter som Dorthe selv samler i naturen. Lisbeth Barling deltager med frugterne af hendes store passion: Håndarbejde. Hun sidder aldrig tomhændet – altid har hun et arbejde i hænderne eller også sidder hun ved sin strikkemaskine. Det bliver til de skønneste baby- og børnetrøjer i lækkert uld- og bomuldsgarn. Trøjerne er både klassiske og enkle, men Lisbeth skaber også yndige designs til de helt små. Alt i Dorthe og Lisbeths bod er til salg, så her er der virkelig gode julegaver at hente d. 23. og 24. november kl. 10-16 |

Vi er stolte over, at kunne præsentere endnu en ny udstiller på Eksklusivt Julemarked: Erene Vestergaard, Osteriet Hinge. Hun og hendes mand, Evald, driver en økologisk kvæggård og Osteriet Hinge, Kjellerup i Midtjylland.
”Det særlige ved vores ost er, at mælken går direkte op i ostekarrene uden transport, bearbejdning og forandring. Den mælk, som køerne har produceret lige den dag, kan smages med de naturlige variationer, der er. Fodertyperne kan smages, årstiden kan smages. En god råmælksost er fast, og lagret i mindst 60 dage,” fortæller Erene.
Erene har smør og flere typer oste med. Og der er naturligvis smagsprøver på de eksklusive oste. Kom og byd Erene Vestergaard, Osteriet Hinge, velkommen til Sydsjællands hyggeligste julemarked, Eksklusivt Julemarked, og smag på hendes midtjyske delikatesser.
”Det særlige ved vores ost er, at mælken går direkte op i ostekarrene uden transport, bearbejdning og forandring. Den mælk, som køerne har produceret lige den dag, kan smages med de naturlige variationer, der er. Fodertyperne kan smages, årstiden kan smages. En god råmælksost er fast, og lagret i mindst 60 dage,” fortæller Erene.
Erene har smør og flere typer oste med. Og der er naturligvis smagsprøver på de eksklusive oste. Kom og byd Erene Vestergaard, Osteriet Hinge, velkommen til Sydsjællands hyggeligste julemarked, Eksklusivt Julemarked, og smag på hendes midtjyske delikatesser.

Pernille Skovbo har deltaget i Eksklusivt Julemarked i flere år. Mange kvinder har stået og drømt om julegaver ved hendes stand og mange mænd har klaret årets julegavekøb til kæresten her. Pernille forhandler de smukkeste smykker i ædle materialer: Rav, sølv, koraller og perler, smukt forarbejdet med respekt for stenenes naturlige form. Og I ved hvordan det er med rav, man Må bare have det i hænderne og røre ved det. Og der er meget at røre ved i Pernilles bod: brocher, halskæder, vedhæng, ringe og meget mere. Pernille Skovbo yder en fin service og vejledning til sine kunder. Kom og lad jer friste. Eksklusivt Julemarked ER eksklusivt.

Hans Jakob Dahlin Larsen eller som han er kendt blandt de fleste: Skov-Hans!
Hans har været med os i flere år og det er vi og kunderne taknemmelige for. Hans har arbejdet med træ hele sit liv og hans indgående erfaring med træsorter og lagringstid gør, at de fantastiske designs Hans' stærke hænder kan frembringe, holder og bliver kun smukkere i brug. Træets årer og naturlige form, præget af vækst og knaster, er en del af designet. Hans udnytter og fremelsker bare det, som naturen har skabt. Det gør han, fordi han har øje for det...og det har hans store kundeskare heldigvis også. Mød træets mester - en fremragende kunsthåndværker - på Eksklusivt Julemarked.
Hans har været med os i flere år og det er vi og kunderne taknemmelige for. Hans har arbejdet med træ hele sit liv og hans indgående erfaring med træsorter og lagringstid gør, at de fantastiske designs Hans' stærke hænder kan frembringe, holder og bliver kun smukkere i brug. Træets årer og naturlige form, præget af vækst og knaster, er en del af designet. Hans udnytter og fremelsker bare det, som naturen har skabt. Det gør han, fordi han har øje for det...og det har hans store kundeskare heldigvis også. Mød træets mester - en fremragende kunsthåndværker - på Eksklusivt Julemarked.

Eksklusivitet og en kunstnerisk tilgang til materialet: Susan Nygaards bod er en farveeksplosion. Store bannere, smukke tørklæder og farverige billeder, viser Susans fascinerende fantasiverden. Susan arbejder med silke. Silken, dette lette, levende, lune og absolut eksklusive materiale, som kræver både håndelag og erfaring for at få et smukt resultat. Og Susan har begge dele. Susan Nygaard har været med os på Eksklusivt Julemarked gennem flere år. Kom og besøg hendes flotte stand. Susan har helt sikkert julegaven til dem, der elsker farver.

Anne Sofie Klougarts bod indeholder al det julepynt du aldrig selv får lavet. Med hendes kreative tilgang til genbrug og småskrammel skaber hun en fortolkning af de gamle klassikere. Meget af pynten er unika, således prydes Anne Sofies bod i år af snesevis af flettehjerter, hånddekoreret, så ikke to hjerter er ens. Det er Anne Sofies fortjeneste at Eksklusivt Julemarked er uden grimme, hjemmestrikkede nisser. "Jeg hader tubestrik" - siger Anne Sofie "Derfor er huerne på mine engle også håndhæklede. I det hele taget er jeg mere til engle end til nisser og julemænd." Og engle er der mange af på det smukke træ, som hvert år pryder Anne Sofie's bod. Og mon ikke der sniger sig et par af hendes akvareller og de populære kunstkort med i billedkunstnerens egen bod?
Det er niende år, Anne Sofie Klougart afholder Eksklusivt Julemarked i sit atelier, Billedhuset Klougart. Nu med hendes mand, Finn K. Hansen, som primusmotor.
Det er niende år, Anne Sofie Klougart afholder Eksklusivt Julemarked i sit atelier, Billedhuset Klougart. Nu med hendes mand, Finn K. Hansen, som primusmotor.

Café Eksklusiv er navnkundig. I caféen på Eksklusivt Julemarked er tilbuddet det samme år efter år og Nej!... det er ikke rød glögg og fabriks-æbleskiver. En hjemmebagt æblekage med en gedigen nøddebund, hvid, krydret glögg, æblemost og selvfølgelig en god kop kaffe eller dejlig te, er den enkle og meget delikate menû. Caféen bestyres af Karen Johanne Klougart, men mon ikke hendes brødre giver en hånd med? Det plejer der at være brug for i den velbesøgte Café. Og så er der lige stemningen i Caféen...Det er så hyggeligt, når gamle bekendte møder hinanden og i ro og mag snakker om 'siden sidst' og gode fund på Eksklusivt Julemarked. Velbekomme og tak til Claus Meyer for den fantastiske æblekageopskrift.

Bondgårdsboden er familien Klougart Hansens vejbod i Kyse, der er flyttet inden døre. Her sælges hjemmeproducerede varer til feinschmeckere og kvalitetsbevidste forbrugere. Familiens eddiker er navnkundige og er i år toppet af en økologisk æblecidereddike produceret i samarbejde med genboen Kysøko. Det er også i Bondegårdsboden man skaffer sig en god, gammel surdej, en eddikemoder, rugbrødsblandinger, honning, chilisauce eller sågar en chilisnaps. Som noget nyt kan man købe pølsemager Henning Nielsens lammespegepølser, fremstillet af Hesselgårds egne dyr. Bondegårdsboden er et familieforetagende, hvor Finn Hansen og sønnerne Johan og Magnus servicerer kunderne. Gode, gedigne kvalitetsprodukter til salg på Eksklusivt Julemarked